KundaHallartúnServicesBås designÁr2025Heimasíðawww.hiltongardeninn.fo
Til Tonik 2025 skabte vi i samarbejde med Hallartún en sanselig barbås, der fungerede som både bar, opholdsrum og brandingplatform. Målet var at iscenesætte Hallartúns atmosfære og identitet som vinbar – med smag, stemning og visuel karakter i fokus.
Koncept og formål
Tonik blev brugt som startskud til en tydeligere brandingindsats omkring Hallartún. Vi designede en oplevelse, hvor gæsterne kunne smage vin, møde folkene bag og samtidig tage del i en kampagne: Ved at tilmelde sig nyhedsbrevet fik man et glas vin – og deltog automatisk i lodtrækningen om en eksklusiv 6 liters magnumflaske, fremhævet dramatisk med lys og højformat-skærm.
Design og udtryk
Vi arbejdede med tre stemningszoner: dag, vinbar og afterparty. Materialerne talte træ, sølv, store planter, dæmpet lys og farver – alt sammen med fokus på at skabe varme og intimitet midt i en travl messehal. Loungeområder med høje og lave borde blev suppleret med vinflasker på bagvæggen, folieeffekter og et blødt, varmt lys via lampedekoration.
Vores rolle
Vi stod for idéudvikling, art direction, visualisering og produktion – fra de første skitser til den færdige opsætning. Sammen med Hallartún koordinerede vi materialer, opsætning og detaljer. Alt blev tænkt som et helhedsindtryk, hvor fysisk design og digital interaktion spillede sammen.
Resultat
Barbåsen blev et naturligt samlingspunkt på Tonik, og Hallartún var selv til stede under hele eventet med smagsprøver og nærvær. Vi dokumenterede stemningen med billeder, som du kan se herunder.